Skriv rejsedagbog
Skriv rejsedagbog
også når du holder ferie hjemme
Tag din notesbog med på ferie og skriv for at nyde oplevelserne, for at koble fra og for at blive klogere på, hvordan du egentlig har det.
Jeg har altid en rejsedagbog med på ferie, men den handler mindst lige så meget om den indre rejse, som det sted, jeg besøger. Når jeg sætter mig i skyggen med min notesbog, har jeg både brug for at reflektere over hverdagslivet og for at notere navnet på en hyggelige morgenmadscafé.
Der er mange tanker og stemninger, som hører med til rejsen, og dem må jeg skrive om. Det gælder også de feriedage, hvor jeg holder fri hjemme, fordi jeg får mere tid til fordybelse, og fordi det ofte er i ferien, der opstår nye overvejelser, jeg bearbejder i skrift.
Alt det, skal der være plads til i en rejsedagbog.
I dette blogindlæg får du nogle overvejelser om, hvad en rejsedagbog kan gøre for dig. Du får konkrete metoder til at skrive rejsedagbog, og du får nogle anvisninger, hvis du har brug for at skrive mere terapeutisk i ferien. Som afslutning vil jeg foreslå, hvordan du kan arbejde videre med skrivning, når du er kommet hjem.
Fordybelse på ferien
Skrivning kan blive et frirum for tankerne. Også på ferien. Når du åbner notesbogen for at skrive, giver du plads til at mærke feriestemningen, uanset hvordan den er.
Hvis du slapper af og kobler fra, kan skrivningen støtte, fordi der falder ro på både nervesystemet, vejrtækningen og din puls, når du skriver. I teksten kan du give plads til strøtanker og sanseoplevelser, og du kan give dig selv en pause fra selskab. Hvis du trækker dig fra familielivet eller vennegruppen for at skrive i en halv times tid, har du mere kontakt med dig selv og mere overskud, når du vender tilbage.
På en ferie med mange oplevelser eller nye aktiviteter kan rejsedagbogen blive et sted, hvor du samler dig om indtrykkene. Teksten kan fastholde minder, og med skrivningen kan du blive mere opmærksom på det, du oplever. Du registrerer omgivelserne og dine egne følelsesmæssige reaktioner mere detaljeret – gennem sanser og ord – når du lader dem fylde på papiret.
Er ferien ikke kun det, du drømte om, men også udfordringer og konflikter kan du skrive for bedre at rumme det, der sker. Brug rejsedagbogen til at formulere, hvilke forventninger du har haft, skriv om det du længes efter, og giv ekstra opmærksomhed til det, der faktisk er godt. Også selv om det bare er smagen af jordbæris på en ellers trist campingplads i regnvejr.
Ludwig Hohl: Op i bjergene
Jeg fik den ikke læst, før jeg kom hjem igen. Men jeg tog Ludwig Hohls Op i bjergene med på vandretur, spændte en hængekøje ud mellem træerne og nød det hele.
Nydelse præger ikke vandreturen i Hohls bog. Her er det mænd, der kæmper sig over gletcherne med isøkser og sammenbidte tænder.
Det er en bog med en morale om, at enden på rejsen er den samme, uanset hvordan vi kommer frem.
Når jeg er på vandretur, har jeg altid bøger og pen med, så jeg kan læse og skrive lidt undervejs. Det er ikke en optimal måde at pakke rygsækken på. Men hvis vi skal tro Hohls morale, er det klart at foretrække.
Du kan finde flere læseoplevelser og glimt af vandreture på min instagramprofil @carlsens_kragetaer
Din egen rejsedagbog
Du får her nogle konkrete metoder til at skrive rejsedagbog. Jeg anbefaler altid, at du skriver i en notesbog og ikke på telefonen eller computer. Det handler om at få fred fra internettet, men også om at få det personlige forhold til tekst, som opstår med håndskrift.
Sæt tid af til at skrive. Sørg for at du kan sidde uforstyrret. Beslut dig for, hvad du vil skrive om lige nu. Sæt en tidsramme, fx 20 minutter, og afslut emnet, når tiden er gået. Hvis du er på ferie med andre, kan du bede om at få den tid for dig selv, når I planlægger dagens program. Eller du kan sørge for at bruge en notesbog i lommestørrelse, du har med på udflugter og finder frem i ventepauser.
Zoom ind på en enkelt detalje. Hvis du er på et museum, kan du vælge et billede, der gør særligt indtryk. Ligger du på en strand, kan du skrive om sandet og følelsen af at svømme i havet. Det vil sige, at du opgiver at få det hele med, men bruger rejsedagbogen til at give ekstra opmærksomhed til der, hvor du er lige nu.
Skriv med sanserne. Hold fokus på alt det, du opfanger med sanserne, og få det ned på papiret med så mange detaljer som muligt. Undgå at forklare, hvordan du forstår det, du mærker. Drop tankerne. Bare hold fokus på vinden, der suser i trætoppene, lugten af varm asfalt på vej ud af banegården eller måske alle de lilla blomster, der vælder ud over en altan mod den kridhvide mur.
Lav faktabokse for at huske det konkrete. Du kan bruge samme metode, som i en traditionel rejseguide og skrive tid, sted, adresser og navne, du gerne vil huske. Selv om alle oplysningerne findes i din telefon, kan det være sjovt senere at se sammenhæng mellem den tekst du skriver og de fysiske, praktiske rammer.
Skriveterapi i rejsedagbogen
Vi kan have alle mulige forventninger til ferien, som måske ikke bliver indfriet. Konflikter eller problemer fra hverdagslivet kommer med på rejsen og risikerer at blive forstørret i nye rammer. Du får her nogle forslag til at skrive mere terapeutisk på ferien, hvis du har brug for det.
Når du skriver dagbog, er der ingen grund til at lade, som om alt går bedre, end det gør. Men vær nænsom med dig selv – og din oplevelse af andre – i teksten. Nogle gange handler bearbejdning af det svære ikke om at dykke dybt ind i det, men om at give plads til andre tanker end normalt. Det vil sige ved at fokusere på forståelse og omsorg, at se ressourcerne og at fokusere på sanserne i teksten.
Reflekter over den hverdag, du kender. Måske er den dårlige stemning måske kommet med på ferien. Kan du i teksten formulere, hvad du længes efter? Kan du få øje på lyspunkter, der ellers forsvinder i hverdagsrutiner.
Se det hele udefra. Hvis du skriver om udfordringer på rejsen, kan du eksperimentere med at skrive, som om det skete for en anden. Forestil dig, at du med en omsorgsfuld og forstående stemme, kan fortælle om hændelsen. Skriv om: ”En mor, der glemte sit eget pas og skældte ud ved grænsen, fordi hun var bange for, om ferien blev ødelagt.” Eller skriv om: ”En træt mand, der blev uvenner med sin ven på vandreturen, fordi han ikke orkede bære mere, og han var flov over at indrømme det”. Undgå at dømme nogen, slet ikke dig selv. Undersøg hellere hvilke følelser og stemninger, der opstod i situationen.
Du kan arbejde med skriveøvelsen: Skriv et brev, du aldrig sender. I det kan du skrive til dig selv i fremtiden. ”Kære dig, der lige er kommet tilbage på arbejde. Jeg vil gerne skrive et brev til dig om travlhed og stress.” Du skal ikke skælde ud på dit ”hverdagsjeg”, men fortælle hvordan du ser hverdagslivet fra ferieperspektivet.
Hold fri fra tanker
Bliver dine tanker meget negative, mens du skriver, så læg notesbogen væk. Giv dig selv lov til at holde fri fra tankerne. Ferien behøver ikke at være den tid, hvor du løser konflikterne eller forstår alt mere klart. Den dårlige stemning kan også være en besked til dig om, at der er områder af dit liv, du har lyst til at arbejde mere med, når du kommer hjem.
Skriv videre på ferieminder
Når du kommer hjem, kan du skrive videre på dine ferieminder både for at genbesøge stemninger og for at bearbejde de indtryk, du har fået undervejs.
Skriv på en naturoplevelse med skriveøvelsen her på bloggen.
Brug terapeutisk brevskrivning til at skrive om din relation til andre i ferien, og om din relation til dig selv.
Læs flere gode råd til skrivepraksis her. Eller find information om en terapeutisk skrivegruppe.
Litteraturlisten
Annette Aggerbeck: Skriveterapi – din guide til personlig vækst. Forlaget Respekta (2022)
Ludwig Hohl: Op i bjergene. Oversat af Selma Rosenfeldt-Olsen, Atlanten
Marianne Raakilde Jespersen, Lasse. R Gammelgaard og Signe Uldbjerg (red.): Skrivning og sundhed. Aarhus Universitetsforlag (2021)
James W. Pennebaker og John F. Evans: Skriv dit liv – sådan håndterer du problemer og traumer med ekspressiv skrivning. Oversat af Malene Ravn og Mette Bram. Dansk Psykologisk Forlag (2015)
Peder Terpager Rasmussen & Karl Tomm: Skriveprocessen som terapi. Månedsskrift for praktisk lægegerning. Maj 2000. 78. årgang.
Ole Vedfelt: Delpersonligheder, objektrelationer og kybernetisk netværksteori, Psyke og logos, 2000, nr. 2 s. 542-563, Dansk Psykologisk forlag.
Helle Winther, Jim Toft og Simo Køppe (red.): Kunst, krop og terapi. Hans Reitzels Forlag (2023)
Vil du være den første til at dele dine tanker om opslaget?