Skriv for at lære dig selv bedre at kende

Inspiration til en skrivepraksis, hvor du kan skabe mere ro, refleksion og kreativitet i hverdagen

Er der noget, du har brug for at folde ud? Få overblik over? Eller bare sætte ord på for bedre selv at forstå det?

Med din notesbog og kuglepen har du altid redskaber ved hånden, der giver ro i tankerne og mere kreativ energi. Med en skrivepraksis skriver du for din egen skyld. Derfor kan du blive fri for at skulle opnå noget bestemt eller formulere dig klart. Skrivningen er din egen, og du kan skrive præcis på den måde, der passer til dig.

Når jeg selv skriver, skifter jeg metode efter min stemning. Nogle gange har jeg brug for at fordybe mig i formuleringerne til et brev, der aldrig skal sendes. Andre gange har jeg lyst til at lade ordene danse over siderne i sætninger, der går i ring og springer hurtigt videre. Men uanset hvordan jeg skriver, prøver jeg at følge de råd, som du får længere nede i teksten, fordi det hjælper mig til at skrive frit, når jeg kender rammerne. Og nogle gange bryder jeg rammerne, bare fordi jeg har lyst. Det er en del af min skrivepraksis, og måske kan det inspirere dig til at finde din egen.

Det hjælper at skrive

Du kan få det bedre af at skrive. Det er der ikke så meget tvivl om blandt forskere, der interesserer sig for skrivning og mental sundhed. Heller ikke selv om der i de videnskabelige undersøgelser bruger forskellige måder at skrive på. De spænder fra traumeorienteret skriveterapi til kreative, skønlitterære eksperimenter med skrivning.

Den amerikanske psykolog James Pennebaker har opfundet det, han kalder ekspressiv skrivning, hvor processen foregår ved, at personen skriver om traumatiske eller svære oplevelser. Der er en konkret skriveøvelse, som er fokuseret på emnet, og der er en bestemt tidsramme for skrivning. Det betyder, at problemet bliver åbnet, behandlet og derefter lagt væk med teksten. I ekspressiv skrivning kan du arbejde med samme emne eller udfordring mange gange, men inden for det bestemte system af øvelser. Ekspressiv skrivning har vist sig at have en positiv effekt på både den fysiske sundhed, det mentale velbefindende og i nogle tilfælde også sociale levevilkår.

I dansk sammenhæng bliver der blandt andet forsket i kreativ, skønlitterær skrivning i psykiatrien. Metoden er en lidt anden end Pennebakers. Her er der en skønlitterær forfatter, som på forskellige måder inspirerer deltagere i en skrivegruppe til at udtrykke sig kreativt. Der er mere fokus på at dele processen om skrivningen med de andre i en gruppe, og alle kan læse deres tekster højt og få feedback. Psykiater Birgit Bundesen og læge Bent Rosenbaum har observeret forbedringer i patienternes tilstand, efter at de har deltaget i skrivegrupper, ligesom deltagerne i gruppen selv melder tilbage, at de kan mærke en positiv forskel for deres humør og generelle velbefindende.

Det er straks sværere for forskningen at svare på præcis, hvorfor skrivning forbedrer både helbred og humør. Men måske behøver vi heller ikke kende alle de virksomme komponenter for at stole på det, vi mærker som effekten af skrivning.

Hvad er en skrivepraksis?

En skrivepraksis er simpelthen en fast rutine med at skrive for din egen skyld. Det kan både være tanker om dagen, digte, refleksioner og fremtidsplaner. Det vigtige ved en skrivepraksis er, at du giver dig selv tid til at skrive.

Det er let at få et romantisk billede af sig selv i en skrivestund. Jeg kan i hvert fald forestille mig noget med lange, tågede eftermiddage, hvor jeg sidder med stearinlys og dybe tanker, mens der spiller klassisk musik i baggrunden. Sådan ser det dog sjældent ud, når jeg skriver. Det er mere noget med at skubbe opvasken til side og skrive ved spisebordet. Eller have notesbogen med, når jeg cykler på arbejde og sætte mig en halv time på en bænk. Men det føles alligevel som luksus, fordi jeg har tiden for mig selv, og jeg bruger den på noget kreativt.

Hvad får du ud af en skrivepraksis?

Refleksion Med din pen og notesbog får du et trygt refleksionsrum, hvor du kan formulere dine tanker uden at andre er med i processen.

Tid og plads Det svære bliver ikke overstået, fordi du skriver om det. Men når du har tænkt det igennem på papiret, har du givet det plads og tid. Det kan være en lettelse, at du kan lægge teksterne fra dig igen.

Ro i tankerne Når du skriver, sætter du farten ned. Det vil sige, at tanker, der har det med at flakke hurtigt videre, bliver fastholdt i længere tid, og du kan betragte dem fra nye vinkler.

Ro på kroppen Der kan falde ro på kroppen, når du skriver. Forestil dig, at følelser og tanker også sidder i din krop som hovedpine, nakkespændinger eller måske ondt i maven. Når du får ordene ud gennem hånden og ned på papiret, kan det løsne uro og spændinger.

Tilfredshed Den kreative proces med at skrive er i sig selv tilfredsstillende. Det gælder også, selv om du ikke skriver digte eller skønlitteratur. Bare det at du skaber en tekst, sætter ord på papiret, får noget til at findes i verden, som ikke var der, før du satte dig med notesbogen, er betydningsfuldt.

Virginia Woolf om at skrive dagbog

Mandag den 20. januar 1919: ”Men hvis ikke den blev skrevet en del hurtigere end den hurtigste maskinskrivning, hvis jeg standsede op og tænkte mig om, blev den slet ikke skrevet; og fordelen ved metoden er at den tilfældigt fejer flere spredte ting op som jeg ville udelade hvis jeg tøvede, men som er diamanterne i støvbunken.”

Virginia Woolf: En forfatters dagbog

Dagbog eller skrive hver dag

”Kære dagbog!” Sådan har jeg skrevet mange gange som barn og teenager, men det var sjældent, at jeg kom meget videre, og jeg var temmelig misundelig på dem, der betroede sig til dagbogen hver eneste aften. Jeg ville gerne skrive en klassisk dagbog med dato øverst og en detaljeret gennemgang af dagens begivenheder. Desværre kom jeg tit til kede mig efter få linjer. Det kan hænge sammen med, at hverdagslivet ikke var så spændende, og jeg har siden fundet ud af at bryde den klassiske dagbogsform. Når jeg giver plads til at skrive om det, der sker i mine tanker og forestillinger, bliver skrivningen mere fri. I perioder kan jeg skrive om mig selv, som om jeg var en anden – altså i tredje person. Jeg kan også skrive lange rimede lister eller udspille et skænderi på papiret, som aldrig kommer til at foregå i virkeligheden. På den måde giver det mere plads til mig i teksten.

Derfor vil jeg foreslå, at du sætter dig og skriver uden at tænke mere over det. Også selv om du ikke synes, du har noget på hjerte. Beslut dig for, at du har en skrivepraksis, som er kreativ og fuld af det, der sker inde i dig.

Lad tankerne løbe frit ned i din hånd, videre gennem pennen og ud på papiret, og hvis du kun kan tænke, at du ikke ved, hvad du vil skrive – så skriv det. Det er nok, at du registrerer og udtrykker, hvordan du oplever det, for så er du i gang med processen. Hvis du bliver ved med at skrive, skal der nok komme noget på papiret, som sætter nye tanker i gang.

Måske finder du ud af, at din skrivepraksis handler om din hverdag, fordi der sker ting, du har brug for at reflektere over. Måske er din skrivning en måde at søge tilbage i fortiden og forstå den i nyt lys. Eller måske er det mere drømme og håb for fremtiden, din skrivning åbner for. Men uanset hvor fokus ligger, giver du plads til dig selv med det, der kommer ned i notesbogen.

Skriv for at åbne op

Du er sikkert vant til, at der er et formål med det, du skriver. Huskelister, fødselsdagskort eller mails på arbejde – du ved nogenlunde, hvad du gerne vil have frem på papiret. Men når du skriver for at blive klogere på dig selv, er det lige omvendt. Her bliver din skrivepraksis en metode til at åbne noget nyt og undersøge det nysgerrigt.

Hvad hvis du kun stillede spørgsmål? Hvordan ville det føles, hvis du ikke skulle skrive svar eller løse problemerne? Hvad undrer du dig over i dine relationer? Er der nogle af dine egne valg, du ikke forstår? Er der noget, du har svært ved at forestille dig på en anden måde?

Hvis en situation er ubehagelig, eller vi sidder fast i en konflikt, kan vi blive meget fokuserede på at løse problemerne og komme videre til et nyt sted. Men i din notesbog kan du tillade dig at stille alle de spørgsmål, der ellers ikke bliver plads til.

Deborah Levy om at undersøge med skriften

”All writing is about seeing new things and investigating them. Sometimes it’s about seeing new things in old things.”

Deborah Levy: Real Estate

Gode råd til din skrivepraksis

Sæt tid af til skrivning Skriv i en afgrænset tidsperiode hver gang, du skriver. Måske skal du kun skrive 10-15 minutter i begyndelsen. Sæt et ur til at ringe, og skriv den sætning færdig, du var i gang med.

Kom ind i rutinen Prøv dig frem og find den rutine, der passer til dig og hold dig til den i en periode. Det handler om at finde balancen mellem din drømmeforestilling om at skrive og den praktiske virkelighed. Hvis du dropper skrivningen igen, kan du selvfølgelig skabe en ny skrivepraksis senere og på en anden måde.

Skriv på din egen måde Før du skriver løs, så brug et par minutter på at mærke, hvordan du har det lige nu. Sørg for at sidde godt. Træk vejret roligt, og luk eventuelt øjnene. Tænk lidt over, hvad du har lyst til at sætte på papiret. Er der et ord eller et spørgsmål, som melder sig? Nogle gange kan det være brudstykker af tanker eller samtaler, som dukker op og må ned på papiret, før andet kan få plads. Slip det hele løs og skriv.

Mærk kroppen I løbet af skriveprocessen kan du måske få forskellige reaktioner. Fra kroppen mærker du spændinger, irritation, det sitrer eller gør ligefrem ondt. Du kan få en klump i halsen, hjertebanken, et stik i maven. Når du mærker noget, kan du lade kropssansningerne blive en del af teksten. Skriv, hvad der sker i dig.

Skriv i hånden Når du skriver med pen eller blyant på papir, kan du få en fornemmelse for rytmen i din skrivning. Du kan lære din skrift at kende på en anden måde, end når du skriver på et tastatur. Det kan både handle om bogstavernes form, og om pennens tryk mod papiret. Mange vil også opleve at en notesbog eller blok giver en anden stemning til skrivningen, end det skærmarbejde, du måske kender fra hverdagen. Hvis du er nødt til at arbejde på computer, kan du slukke lyset i skærmen, så du ikke ender med at redigere teksten. Du kan også hjælpe dig selv ved at blokkere adgangen til internet. Det handler ikke kun om at undgå distraktion, men også om at give dig selv fornemmelsen af et privat rum. Telefonen kan du sagtnes bruge til at skrive noter, når du er på farten, og måske kan du skrive videre på teksten i bogen, når du kommer hjem

Flow i skriften Prøv at skrive i flow. Det vil sige, at du skriver uden at tænke for meget over struktur og stavning. Du lader hånden skrive, som den vil. Bare skriv videre, selv om det er uklart, hvor du ender. Du kan gentage ord og sætninger, indtil der kommer noget nyt. Det vigtigste er, at du bliver ved med at holde skrivningen i gang.

Stå ved skrivningen Hvis negative tanker eller selvkritik truer med helt at lukke af for skrivningen, så hold en kort pause. Træk vejret. Prøv at gå tilbage til en sætning eller et ord i teksten, der har en anden retning, og start igen derfra. Hvis de kritiske stemmer bliver meget højlydte, så skriv det med i teksten. Lad ikke stemmerne få ordet, men skriv at de kritiske stemmer findes. Du lytter ikke til dem lige nu, hvor du er i gang med noget andet. På den måde vælger du din kreativitet frem for selvkritikken, og det kan føles stærkt at stå ved det.

Kort sagt om skrivepraksis

Få dig en fast skrivepraksis. Find en form, der passer til dig. Fold din kreativitet ud, og lær dig selv bedre at kende ved at skrive. En skrivepraksis kan give dig glæden ved at skabe, og den kan give dig et bedre mentalt helbred. Bedst af alt giver en skrivepraksis dig tid, der er helt din egen.

Jeg afholder terapeutiske skrivegrupper, hvor arbejder vi med skrivning og terapeutiske samtaler. Her kan du lære metoder og få erfaring, du kan brug i din egen skrivepraksis. Det handler både om kreativitet, personlig udvikling, terapi og fordybelse.

Du kan også læse om den danske forskning i skrivning og mental sundhed på Nationalt Center for Kunst og Mental Sundhed.

Litteraturlisten

Annette Aggerbeck: Skriveterapi – din guide til personlig vækst. Forlaget Respekta (2022)

Marianne Raakilde Jespersen, Lasse. R Gammelgaard og Signe Uldbjerg (red.): Skrivning og sundhed. Aarhus Universitetsforlag (2021)

Deborah Levy: Real Estate. Penguin (2022)

James W. Pennebaker og John F. Evans: Skriv dit liv – sådan håndterer du problemer og traumer med ekspressiv skrivning. Oversat af Malene Ravn og Mette Bram. Dansk Psykologisk Forlag (2015)

Helle Winther, Jim Toft og Simo Køppe (red.): Kunst, krop og terapi. Hans Reitzels Forlag (2023)

Virginia Woolf: En forfatters dagbog. Uddrag af Virginia Woolfs dagbog. Udvalgt af Leonard Woolf. Oversat af Karsten Sand Iversen. Rosinante (2018)