Skriv for at skabe kontakt mellem dig selv og din omverden

Er det svært at mærke, hvordan du har det? Fordi uroen kribler i kroppen? Fordi tankerne springer rundt mellem planer og bekymringer?

Hver eneste dag har vi tusindvis af tanker, som handler om at komme videre til det næste øjeblik. Det er en effektiv strategi, der hjælper os med alt det, vi skal nå – især i svære situationer. Men den kan også føles som uro, der aldrig rigtig lægger sig.

Måske vil du hellere give dig selv mere tid til fordybelse? Mere kreativ energi? Mere kontakt med både dit indre liv og den nære verden omkring dig? Det lyder som et stort projekt, men handler blot om at give dig selv en kort pause – hver eneste dag.

Fire minutters skriveøvelse

Skriv med fokus på, hvor du er lige nu. Hvordan ser der ud? Hvordan har du det? Hvad kan du mærke, høre, lugte? Opstår der spørgsmål? Er der noget, du kommer i tanke om? Et ord, der bare rimer?

Sådan gør du

  • Sæt dig godt til rette med din notesbog og en pen.
  • Indstil et ur: 4 minutter.
  • Luk øjnene.
  • Træk vejret dybt et par gange. Mærk kroppen – fra ben til mave og ryg, ud i arme, nakke og hoved.
  • Åbn øjnene og kig dig omkring. Skriv om noget, du ser.
  • En kop på bordet? Udsigten fra en bænk? Et møbel i stuen? Togets køreplan? Din hånd lige foran dig?
  • SKRIV. Alle ord, der falder dig ind: sætninger, spørgsmål, gentagelser, rim. Lad det hele komme ned på papiret, uden at tænke for meget over det.
  • Læg pennen fra dig og luk notesbogen, når uret ringer.
  • Slip teksten med et suk.

Mere om korte meditationer og skrivning

På min instagram kan du se eksempler på Skriveglimt og andre skriveøvelser.

Find korte, guidede meditationer hos Center for Mental Sundhed – et kommunalt tilbud, der skal støtte borgernes mentale sundhed, trivsel og livskvalitet. Læs mere om skrift, meditation og fordybelse på platformen Kontemplation.