Skrivepauser i skyggen
Har du også opdaget, at dine drømme er mere aktive end dig, når du holder ferie? I ferien øver jeg mig på at lade tiden gå langsomt. Jeg vandrer i landskabet uden andet formål end at gå en rute, vende om og gå tilbage igen. Undervejs nyder jeg udsigten fra en bænk eller kigger lidt på de andre turister. Jeg lader tankerne forsvinde i horisonten, mens øjeblikket strækker sig, og der falder ro over det indre landskab. I hvert fald mens jeg sidder der. For om natten, i drømmene, fortsætter vandreturene og nye mennesker dukker op. Flere drømme i ferien Vi drømmer mere, når vi har fri, end vi gør i hverdagen. Vi husker også drømmene bedre, så det opleves, som om der sker meget i drømmelandskabet. Det hænger sammen med, at vi kan sove uden stress og vækkeur, og derfor vågner vi naturligt fra en af søvnens drømmefaser. Der er bedre tid til at huske drømmen, fordi vi kan ligge længere i sengen (eller på stranden) og lade drømmens fortælling genspille sig. Derfor fylder nattens drømme mere i da
22. juli 2026