Skriveterapi og samtale
Skriveterapi og samtale

Skriveterapi og samtale


Lea Carlsen - 24 april, 2024

Et individuelt forløb, der passer til dig

Er der noget i dit liv, du har brug for at folde ud? Få overblik over? Eller sætte ord på for bedre selv at forstå det?

Skriveterapien kan hjælpe dig

  • hvis du føler dig fastlåst i gamle mønstre og trænger til ny energi.
  • hvis du hvirvler ind i tankemylder, stress eller angst og har brug for ro.
  • hvis det går skævt i relationer, og du længes efter en anden dynamik.

Sammen tilrettelægger vi et forløb med en kombination af skrivning og terapi, der passer til dine behov.

Jeg vejleder dig i, hvordan du udvikler din skrivepraksis med dagbog, skriveøvelser og -meditationer. Hvordan får du konkret skrivning ind i din hverdag? Hvad vil du fokusere på? Hvilke metoder giver dig mest lige nu?

I dette forløb skriver du terapeutisk, ikke skønlitterært. Samtalerne handler om din proces med at skrive og det, der udvikler sig i terapien. Derfor får du ikke kritik af din tekst, men støtte til at arbejde med dine personlige temaer og til kreativ fordybelse.

Du skriver mellem hver gang vi mødes, og du bestemmer selv, om du vil sende tekster til mig eller måske læse korte stykker højt i terapien.

Du behøver ikke have erfaringer med at skrive for at få glæde af skriveterapi. Og hvis du i en periode under forløbet ikke får skrevet, kan vi sagtens arbejde kreativt alligevel.

Indhold

  • Individuelt forløb på fem sessioner.
  • Introduktion til skriveterapi.
  • Terapeutiske samtaler og støtte under hele forløbet.
  • Skriveøvelser og vejledning i skrivepraksis.

Praktisk

  • Vi aftaler datoerne på forhånd, så der er to-tre uger mellem hver gang.
  • Den samlede pris for hele forløbet er 2.900 kr.
  • En session er cirka 70 minutter.
  • Du får skriveøvelser og vejledninger udleveret.
  • Vi mødes i mit terapilokale på Østerbro i København eller online.

Vi fastlægger datoer for forløbet til første samtale, men der er selvfølgelig fleksibilitet ved sygdom og andre forhindringer. Hvis du efter introduktionen mærker, at det alligevel ikke er skriveterapi, du har brug, kan du aflyse forløbet og kun betale 600 kr. for første samtale.